
/biography
/bio
Født 29. juni 1996
Bor i 6710 Esbjerg V
Jeg hedder Mette Jensen. Jeg har siden jeg var lille elsket at blive fotograferet, og det har været min ambition at blive fotomodel. Og det er jeg så nu - i hvert fald i starten af det, jeg håber bliver min karriere.
Da jeg for alvor begyndte at få taget professionelle modelbilleder, var det min moster Anna Jensen, der for det meste stod for optagelser. Hun har været en utrolig hjælp, og du kan se flere af mine billeder og mange af Annas andre optagelser på hjemmesiden: www.wix.com/thispicture/picturethis
Privat er jeg en glad pige, som elsker sjov og ballade - bare det ikke går ud over andre. Jeg har den holdning, at vi alle sammen skal være gode ved hinaden og behandle hinanden ordentligt, og mobning er det værste, jeg ved. Lige nu går jeg på efterskole. Skole har ikke altid været det, jeg var mest begejstret for, men det har ændret sig med mit efterskoleophold. Jeg kan lide at være her, jeg passer mine lektier (som regel),og jeg holder meget af det kammeratskab, vi har mellem eleverne, og af den gode kontakt til vores lærere.
På grund af skolen er jeg selvfølgelig ikke fotomodel på fuld tid, men jeg arbejder det, jeg kan, når jeg har tid. Jeg er forbi den periode, hvor jeg sagde ja til alle "gratis tilbud". De skal være noget ganske særlig, hvis jeg siger ja til det i dag. For alle kommercielle opgaver skal jeg have et honorar.
Til andre unge med drømme om at blive model vil jeg sige, at man skal tænke sig om, når man får tilbud. Der er bestemt forskel på fotografer. Sørg altid for en skriftlig aftale, om hvilke slags billeder der skal tages, og om hvad de må bruges til. Og hvis man er under 18 år, skal der altid foreligge en forældretilladelse.
Se også: https://www.facebook.com/#!/KhkomPhoto
Og: nej, desværre - jeg medvirker ikke ved amatørshoots eller tfp-aftaler
Mette Jensen
Model